Velkommen til peterohrt.dk - Peter Ohrt

Født 15-12-1953 i Los Angeles, USA.
Studenter eksamen fra Aalborg statsgymnasium i 1972.
Lærer eksamen fra Aalborg seminarium i 1981.

Arbejde i 10 år som folkeskolelærer på Hellum skole.
Derefter på VUC Østhimmerland først som lærer og IT-administrator, siden som IT-konsulent, både som IT-supporter og som udvikler/programmør.
I september 2014 gik jeg på efterløn, og bor nu i Dokkedal, hvor jeg har glæde af Kattegat og Lille Vildmose, der har min store interesse.

I februar 1978 oplevede jeg noget, der skulle vise sig at vende totalt op og ned på mit liv, og er i de senere år årsag til et alkoholmisbrug.
I forbindelse med en orgasme oplevede jeg en voldsom brusende energi nedenfor mit kønsorgan vælte op igennem min krop. Mit hjerte hamrede så hårdt at det føltes som om det var på vej ud af brystet for mig. Det sendt mig ud i en periode af stress og angst. Min krop blev langsomt mere og mere anspændt, og specielt mine mavemuskler endte efter et år at være som en betonmur.

jeg gik selvfølgelig til min læge, der ikke kunne hjælpe mig. Han sendte mig til eksperter, der heller ikke kunne hjælpe. Efter et år opgav jeg forsøget på at få hjælp, og forsøgte derefter bare at overleve.

25 år senere oplevede jeg i forbindelse med mit andet ægteskab, en del ødelæggende seksuelle smerter, der gjorde at jeg langsomt brød sammen. Det vat som om det panser jeg havde opbygget omkring den voldsomme energi, blev brudt ned.